Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

TEOSOFISK SOMMERSKOLE Frankrig på hjul rejse kursus 2020

8. juni kl. 09:00 - 19. juni kl. 18:30

Busrejse til Frankrig 8.-19. juni 2020


I samarbejde med PAPUGA Rejser
Rejseledere:
Kim Pedersen
Lene Pape
Kirsten Puggaard

 


Se praktiske detaljer og bestil rejsen hos Papuga på dette link:

http://www.papuga.dk/product/teosofisk-rejse-til-frankrig-8-19-juni-2020-1137/ 

I midten af 1970erne købte den engelske manuskriptforfatter og tv-journalist Henry Lincoln en lille bog i en sydfransk boghandel. Bogen handlede om en præst, en hemmelig orden, et mysterium og en ’forsvunden skat’ i den lille franske landsby Rennes-le-Château i hjertet af Languedoc.



Henry Lincoln blev så grebet af dette mysterium, at han lavede tre udsendelser, som blev vist på BBC, og som efterfølgende skabte en massiv interesse for området. I 1982 skrev han så bogen Hellig Blod, Hellig Gral med de to med-forfattere Michael Baigent og Richard Leigh. Det blev en kæmpe bestseller, og denne bog var også inspirationen til Dan Browns bestseller Da Vinci Koden.

På disse 12 rejsedage i juni 2020 skal vi på en opdagelsesrejse og lære mere om baggrunden for denne umiddelbare skattejagts-historie og det mysterium, som sløret omkring historien, måske dækker over.

Bérenger Saunière (1852-1917), præsten i byen Rennes-le-Château, finder ved et tilfælde ’noget’, som får ham til at grave på byens kirkegård. Hvad det end er, han finder – eller finder på – så er det et faktum, at han i årene efter er rig nok til at bygge en kæmpe villa, restaurere kirken, anlægge veje osv.

Historien om Bérenger Saunière, Rennes-le-Château og hele området åbner dog også op for mysterier, der trækker tråde tilbage Jesus og Maria Magdalene, til vikingen Rollo, hvis familieklan (der efterfølgende blev kaldt Sancto-de-Claro), står bag stiftelsen af Normandiet, til Tempelridderordenen og Cistercienser-ordenen, der spredte sig i hele Nordeuropa, blandt andet til Danmark, Norge og til Portugal.
Vi starter i Troyes og besøger den berømte katedral (Cathédrale Saint-Pierre Saint-Paul), hvor Bernhard af Clairvaux ligger begravet. Han var en munk af burgundisk høj-aristokratisk slægt, og han startede sin uddannelse i Benedikterklosteret Molesme.

Stedets øverste, Robert af Molesme, ønskede at reformere ordenen, og denne udbrydergren – Cistercienserordenen – fik sit sæde i byen Citeaux (på latin ’Cistércium’) i 1112, og i 1115 fik Bernard ansvaret som abbed for endnu et nyt kloster –Clairvaux.

Bernards virke gjaldt i første omgang ordenslivet, ikke alene styrkelsen af den cisterciensiske vej til den kristne fuldkommenhed, “kærlighedens skole“, men også den almindelige klosterreform. Han levede på dette kloster til sin død.

Ordenen blev den betydeligste klosterorden i Danmark, hvor den blandt andet havde Løgumkloster, Tvis, Vitskøl, Esrum Kloster, Holme Kloster samt Sorø Kloster. Biskop Eskil blev en nær ven af Bernard, og også han endte sine dage på Clairvaux klostret.

Klostret ligger i dag i ruiner og befinder sig i en park som tilhører et fængsel, der har huset flere kendte skikkelser og givet inspiration til Victor Hugos Les Misérables. Vi besøger også dette sted.

Bernhards skriftlige evner og ikke mindst kirkelige position lagde også grundlaget for det første sæt leveregler for tempelridderne der blev oprettet i 1118. Bernhard skrev de 72 første regler for ordenen og retfærddiggjorde og priste tillige kombinationen af munk og kriger for Kristus.

 
Derefter ankommer vi til Carcassonne, hvor vi har base i nogle dage. Og så skal vi for alvor træde ind i Rennes-le-Château-mysteriet, der starter med præsten Bérenger Saunière. Vi skal vandre rundt i haven ved Villa Bethania og se udsigten fra Magdala-tårnet. Vi skal ind i huset og fornemme det sted, som er omgæret af alverdens spekulationer om gemte skatte.

Der er skrevet mange hundrede bøger på flere sprog om dette sted, og mysteriet er som en russisk babushka-dukke; for hver gang en ny dukke træder frem, så gemmer denne på en anden dukke.

Og så skal vi se nærmere på Carcasonne, som allerede på Cæsars tid var en vigtig by på grund af sin strategiske beliggenhed. Ved Romerrigets fald tilfaldt byen visigoterne, som i 724 blev fordrevet af araberne, der i 759 måtte vige for frankerne under Pippin 3., der var far til Karl den Store. Carcasonne er dog mest kendt for i 1200-tallet at være tilflugtssted for forfulgte religiøse retninger.

Sydfrankring – Languedoc i sær – havde med indflydelsen fra cisterciencernes forhold til Jomfru Marie/Marie Magdalene (Sophia/Venus) og deres store vægt på ’kærlighed’ igennem få generationer udviklet en kultur med gralsdigtning og troubadourmiljø med frisind – ja, nærmest en middelalderens ’oplysningstid’. Mest kendt er måske Chrétien de Troyes med historier om Kong Arthur og ridderen Lancelot.

Middelalderens måde at se kvinden på var stærkt præget af kirkens syn på kvinden som fristerinden, som ansvarlig for syndefaldet og dermed som djævlens højre hånd. Med kirkens velsignelse blev kvinden faktisk ydmyget og undertrykt. Men dette ændrede sig i dette sydfranske område, for med troubadourerne entré, begyndte mændenes indstilling markant at ændre sig. Troubadourdigtningen viste kvinden stor ære og respekt. Hun blev indbegrebet af ædle og dydige egenskaber. Troubadourerne mente at høvisk kærlighed var kilden til social og moralsk forædling, og at høflige og ædle gerninger udsprang af kærlighed.

Efterhånden som denne tanke vandt stor udbredelse, blev den grundlaget for et sæt adfærdsregler, der med tiden blev antaget af menigmand i samfundet. Som modsætning til det rå og brutale feudalsamfund var en ny livsstil begyndt. Den stigende handel i området, skabte også mere velstand og med den fulgte tillige mere religiøst frisind.

Vi skal også vises rundt i kirken viet til Maria Magdalene. Ved indgangen til kirken bliver vi mødt af ’Djævlen’ – eller gør vi? Hvad ville Saunière sige med denne velkomst? Selvom kirken er tilegnet Maria Magdalene, og hun fylder meget i kirken, hvorfor er så den største statue i kirken en afbilding af Sankt Antonius af Padova? Hvilken rolle spiller tempelridderne her? Og hvorfor er frimurere også tiltrukket af dette sted?

 

Dagen efter laver vi lysarbejde og kører rundt i området for at se nærmere på den hellige geometri i landskabet. Og hvilken forbindelse dette har til mysteriet? Hvorfor var Saunière besat af et bestemt billede ”Et in Arcadia Ego” fra 1637-38 af maleren Nicolas Poussin? Og hvilken betydning har den femtakkede stjerne for området?

Især én gruppe voksede stærkt i dette område – en særlig udgave af Katharerne, kaldet albigenserne (efter byen Albi) med dualistiske kristne og gnostiske elementer. De mente, at den materielle verden var frembragt af en ond gud, som kæmpede imod den åndelige verdens gode gud.

Frelsen bestod for albigenserne i, at menneskeånden løsrev sig fra den materielle verden. De prædikede derfor fattigdom (imitatio Christi), streng askese og seksuel afholdenhed. Efter kirkeligt forbillede havde bevægelsen sin egen kirke-organisation med embeder og eet sakramente. Menigheden var inddelt i to klasser: de ’fuldkomne’ og de ’troende’; fuld efterlevelse af buddene blev dog ikke krævet af de troende.

Men paven var ikke tilfreds med at miste flere troende, for disse katharere betalte jo ikke aflad og diverse andre underfundigheder, som kirken fik folk til at betale af frygt for tabt sjælefred. Og da bevægelsen voksede godt i Languedoc, hvor især velhavende adelige sluttede sig til bevægelsen, ja så indledte paven korstog mod disse kættere.

Det førte til mere end 40 års krig mod katharerne og deres allierede i Languedoc – anført af pavens udsending, der var abbed i cistercienser-klosteret i Cîteaux. Hele adelen i nordfrankrig gik i krig mod adelen i syd, muligvis fordi paven havde sagt, at al jord, som katharerne ejede, kunne konfiskeres. Da området var fuldt af karthar-sympatisører, blev hele området et mål for franske adelsmænd på jagt efter nyt land.

Katharernes sidste store tilholdssted, fæstningen Montségur, blev fra maj 1243 til marts 1244 belejret af Carcassonnes senechal (’militære leder’) og ærkebiskoppen i Narbonne. Den 16. marts 1244 fandt en stor og symbolsk vigtig massakre sted, hvor over 200 katharere blev brændt på bålet ved foden af fæstningen. Desuden idømte kirken strenge straffe til alle, der mistænktes for at sympatisere med katharerne.

Da undertonen i det mysterium, som denne rejse skal forsøge at afdække, kan siges med ordene ”som foroven, således også forneden” så vil vi de efterfølgende dage også tage et smut forbi et fantastisk sted, som evner at løfte os ud i rummet, for vi skal besøge Airbus-fabrikken i Toulouse. I det hele taget er Toulouse-området også kendt for forskning i rummet med et stort anlagt Space-center.

Herfra kører vi nu mod Cahors, hvor vi overnatter. Vi håber også at kunne tage et eftermiddagssmut forbi Prins Henriks Chateau de Cayx.

Og når vi nu er i Toulouse, så begiver vi os også hen til Couvent des Jacobins, som Dominikanerordenen lod opføre midt i 1200-tallet. Den første kirke opførtes som en ydmyg to-skibet prædikehal med træloft. Snart blev den imidlertid både større og fornemmere. Der opførtes endvidere et stort kloster omkring en kvadratisk fratergård med kapitelsal, refektorium, kapel osv. I 1368 besluttede pave Urban V, at de jordiske rester af en af middelalderens mest berømte helgener, den store skolastiske dominikaner teolog Thomas Aquinas, skulle overføres fra Italien (Fossanova), hvor han døde i 1274, til dominikanerkirken i Toulouse.

Dagen efter skal nu nu ind i jorden. Vi skal nemlig besøge grotterne Gouffre de Padirac, som er en fuldstændig bjergtagende underjordisk oplevelse. Adgangen foregår gennem et kæmpekrater i jorden, der fører ned til et eventyrligt rige. Hernede åbenbarer der sig en naturrigdom, der er helt ubeskrivelig.

Fra jordens indre bevæger vi os igen stille ind i den sfære, hvor de indviede katedralbyggerne forsøgte at spejle himlen – det guddommelige – på jorden. Vi skal besøge domkirken i Chartres (Cathédrale Notre-Dame de Chartres), som anses for at være et af de fornemste gotiske bygningsværker i Frankrig.

Denne katedral var en af de første katedraler, der centrerede sig om dyrkelsen af Jomfru Maria. Katedralen skal være i besiddelse af Sancta Camisa, den hellige tunika båret af Jomfru Maria, mens hun gik gravid med Jesus. Mange pilgrimme kommer for at se relikviet, som Karl den Store skulle have modtaget som gave fra kejserinde Irene af Athen.

Katedralen er brændt flere gange, og ved den store brand i 1020 udsendte biskop Fulbert en bøn til Europas magter om hjælp til genopbygning. Knud den Store, konge af Danmark og England og dengang en af de absolut mest magtfulde konger sendte et anseeligt støttebeløb til genopbygningen.

Godt og vel 100 år tidligere – i år 910 – forsøgte vikinge-lederen Rollo at indtage Chartres, hvilket egentlig mislykkedes, men efterlod kirken brændende og området totalt raseret. Frankerrigets konge Karl den Enfoldige (898-922) ville sikre sig, at det ikke skete igen og indledte ’freds’-dialog med Rollo.

Og i efteråret 911 blev en fredstrakt ”Saint-Clair-sur-Epte” underskrevet af begge parter. Den gav Rollo et område – det efterfølgende Normandiet (efter ‘vikingerne fra nord’) – mod at han sørgede for, at beskytte frankerriget mod nye angreb fra nord. Rollo skulle dog også gifte sig med kongens datter og frasige sig sin nordiske tro på Odin og Thor og i stedet tage den kristne tro til sig.

Fra Chartres kører vi mod Rouen, den historiske hovedstad i Normandiet. Det var også her, at Rollo lod sig døbe. Og det var her i Rouen, at englænderne brændte Jeanne d’Arc på bålet i 1431. Vi bliver i Rouen i nogle timer, og herfra …går turen hjem igen.



Detaljer

Start:
8. juni kl. 09:00
Slut:
19. juni kl. 18:30

Lydoptagelser og kursusmaterialer

mp3 downloadpdf download

Download kursusoptagelserne her

Kontakt

Ønsker du en clairvoyance eller en horoskoptydning hos mig, bedes du ringe eller skrive til Hanne, som passer min private kalender.
Tlf.: +45 3155 1340