Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Esoterisk uddannelse Tema 2019: Engle i Auraen

25. oktober kl. 15:00 - 27. oktober kl. 16:00

logo teosofi

Esoterisk uddannelse 2019

Tema 2019: Engle i Auraen

 

 treeoflife

3 weekender:
15. – 17. februar,
5. – 7. april og
25. – 27. oktober 2019

På vores esoteriske pilgrimsrejse dette år begiver vi os ind på den kosmiske ilds sfære, som repræsenterer solens strube-
og kronechakra.
På den kosmiske ilds planer møder vi 3 hovedområder for ild: friktionsilden, solarilden og den elektriske ild.

Her stiller vi spørgsmålet: Hvilke flammevæsener arbejder i denne kosmiske ild? Kunne det tænkes, at det er herfra, solengle, nærværelsens engle og skytsengle har deres virke? Vi kigger bl.a. nærmere på disse engles 7 grupper, som relaterer til de 7 stråletyper og lader os inspirere af Mester DK og de nøgler, han har lagt i Esoterisk Psykologi II.

Nærmer vi os de store flammevæsener igennem indvielsesvejen, kan vi spørge os:
På hvilket trin bliver vores sjælsintegrerede personlighed mere og mere gennemstrømmet af disse engles kraft?
Hertil tager vi afsat i Asgers 28 trin på indvielsesvejen og koncentrerer os på fasen mellem den 3. og 4. indvielse.
Fordelt over de 3 weekender gennemgår vi de 7 trin, der er knyttet til denne fase.

Når vi begynder vores bevidste samarbejde med flammevæsenerne, kræves en opmærksomhed på de sanser,
som vi skal udvikle for at kunne se og lære disse engle at kende.
Her laver vi en række meditations- og visualiseringsøvelser for at træne os i denne opmærksomhed.

Vi beskæftiger os desuden med de yderplanetariske engle, der virker igennem de store centre som det Galaktiske Hjertecenter, Dyrekredsen, Store Bjørn, Sirius, Plejaderne og Orion, hvorigennem der formidles hhv. kosmisk visdom, vilje, kærlighed, aktivitet og syntese til vores solsystem og os på jorden.

Arbejder vi med disse store energimæssige strømme, skal vi også gå dybere ind i begrebet aura.
Her vil vi gøre brug af begrebet lyslegemer, som kan levendegøre forståelsen af lysbyer og det indre liv i jordens og solens aura.
At arbejde i antakaranaen som en levende lysforbindelse til de indre templer og lysbyer vil være en naturlig del af denne uddannelse.

På de 3 fredag aftner afholdes der hhv. en ceremoni med Jordens Konge og Kristus, en healingsceremoni ved Rafael og en Rosenceremoni.

Kurset over de 3 weekender kan ses som fortsættelse og videreudvikling af den esoteriske uddannelse.

Der vil blive udarbejdet en læseplan til de enkelte weekender.

Formålet med uddannelsens samlede forløb er:
– at forstå tidens udfordringer dybest muligt ud fra de indre ashrammers virke,
– at finde vore individuelle opgaver og gruppeopgaver i mødet mellem
menneskehedens nuværende udviklingsstadie og de indre
ashrammers tilnærmelse
– at gøre os mest muligt egnede til at tage disse opgaver op – især som nedfældere
af syntese og samarbejde med det nye englekor, Shamballarådet, Solrådet, og
åbne disse impulser i Norden.

Uddannelsen er baseret på en kombination af litteratur (Lucille Cedercrans, A.A. Bailey, Asger Lorentsen), undervisernes erfaringer med indvielsesprocessen og samarbejde med indre ashrammer samt deltagernes forståelser og erfaringer. Der lægges stor vægt på en vibrationsmæssig åbenhed for de indre ashrammer. Og der fokuseres på at gøre åndelig viden relevant som led i discipelskabstræning.

Den Esoteriske Uddannelse under Mysterieskolen
– Som led i Mysterieskolen vil denne uddannelse have et hovedtema om
levendegørelse af syntese og visdommen. De enkelte undervisere vil søge
fornyende inspiration under forberedelsen og i selve undervisningen.
– Gruppen som helhed vil undertiden fungere som ”forskningsgruppe” under
gruppeindtuninger på dybere forståelser.
– Der søges dybest mulig tilknytning til de 3 store mysterietemplers indvielsesstrøm
og til den globale esoteriske skole i Visdommens haller og Synteseashrammen.
– Uddannelsen søger at stimulere kreativ intelligens, levende visdom og sansen for
at omsætte åndelige ideer til fysisk virkelighed.

Uddannelsens øvrige indhold
Uddannelsen vil søge at stimulere den overskyggende sjæl, enhedsbevidstheden og det indre liv i deltagerne, således at der bliver en mere levende kontakt med det åndelige riges og de indre ashrammers vibration som kærlighed, visdom og guddommelig hensigt. Der søges en særlig åbenhed for Syntese-stråleashrammens vibration og opgave.

Generelle forudsætninger
Der åbnes for nye deltagere hvert år i januar eller februar.
Jo større baggrund deltagerne har fra esoterisk litteratur, meditation og åndelige uddannelser, jo bedre kan uddannelsen følges. Den vigtigste forudsætning er et ønske om at hjælpe det åndelige rige og den guddommelige kærlighed med at integreres i menneskeheden.

Omfang, varighed og datoer
Uddannelsen er fordelt med tre om året (vinter, forsommer og efterår). Man kan følge uddannelsen så længe man har lyst, temaer skifter.
Tidligere temaer har været Den nye Verdensimpuls, Praktisk discibelskab, Hvid magi og Discipelskab i Den Nye Tidsalder, tilnærmelse til Shamballah.
Undervisningen er fra fredag kl. 15 til søndag kl. 16.

Litteratur, hjemmearbejde
Der må forventes en daglig meditativ praksis og et vist hjemmestudie af litteratur.
Det kan anbefales at læse Hjertets Visdom af Asger Lorentsen.
Alice Bailey: Esoterisk psykologi ll (står en del godt om strålerne), Strålerne og indvielserne.
Asger Lorentsen: Mp3 Musik på de syv stråler, DVD De syv stråler
Bøger, Mp3 og DVD kan bestilles i vores webshop og købes på Birkemosegård.

Yderligere oplysninger og tilmeldinger
Tilmelding er forbeholdt medlemmer og foregår ved indsendelse af tilmeldingsskema (kommer senere)
Bemærk at tilmelding først er gældende når der er indbetalt medlemskontingent.
Udfyld venligst også eventuelle ønsker om madordning og overnatning.

Pris og medlemskab
Den Esoteriske Uddannelse er gratis for Den Gyldne Cirkels A-medlemmer. Som medlem optages enhver, som vil støtte Den Gyldne Cirkels formål om at være med til at forberede Den Nye Verdensimpuls og hjælpe Jorden. Vedtægter for foreningen kan læses her.

Medlemmer betaler et kontingent, som fastlægges for et år ad gangen på generalforsamlingen
For nuværende er det DKK 4500 kr. pr år for A-medlemmer (DKK 3600 for arbejdsløse m.fl.). Kontingentet kan opdeles i kvartaler med DKK 1125/900 pr. kvartal eller pr. måned med DKK 375/300.
Deltagelse i 2019 forudsætter betaling af kontingent i hele 2019.

 

Detaljer

Start:
25. oktober kl. 15:00
Slut:
27. oktober kl. 16:00

Sted

Den Gyldne Cirkel
Sonnerupvej 25
Frederiksværk, 3300 Denmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
https://www.dengyldnecirkel.dk

Lydoptagelser og kursusmaterialer

mp3 downloadpdf download

Download kursusoptagelserne her

Kontakt

Ønsker du en clairvoyance eller en horoskoptydning hos mig, bedes du ringe eller skrive til Hanne, som passer min private kalender.
Tlf.: +45 3155 1340